Standard husorden for Boligforeningen Fjordblink
Følgende husorden er retningsgivende for alle afdelinger i Fjordblink. Tilføjelser kan vedtages på beboermøder/afdelingsmøder i de enkelte afdelinger.
1. Affald:
Aalborg Kommunes affaldsregulativ skal overholdes - og de opstillede affaldsposer, containere og molokker skal benyttes. Hver enkelt beboer er forpligtiget til at medvirke til at holde afdelingens område ryddeligt.
2. Altankasser:
Altankasser med blomster samt opsætning af markiser/solsejl er tilladt efter de anvisninger, afdelingsbestyrelsen har givet herom.
3. Bankning af tæpper m.v:
Det må ikke ske fra vinduer eller altaner af hensyn til andre beboere.
4. Antenner:
Tilslutning til fællesantennen må kun foretages med originale kabler. Udvendige TV-antenner (parabolantenner o.l.) må opsættes efter regler vedtaget i de enkelte afdelinger. Andre antennesystemer (eksempelvis walkie-talkies) kan tillades af afdelingsbestyrelsen, såfremt foreskrevne installationsvilkår følges.
5. Cykler/knallerter/biler/barnevogne/legeredskaber:
De anviste pladser for henstilling af cykler/knallerter og biler skal anvendes. På de af afdelingens boligveje, hvor der findes afmærkede båse til parkering af biler, er enhver parkering uden for disse båse ikke tilladt.
Barnevogne og legeredskaber må ikke henstilles, så de kan være til gene for andre.
6. Støjforhold:
Det påhviler den enkelte beboer, at tage hensyn til omgivelserne, herunder sikre nattero for øvrige beboere. Anvendelse af radio- og musikanlæg må ikke forstyrre de omkringboende. Brug af vaskemaskineri egn lejemål i boligblokke må ske i tidsrummet 8:00 til 20:00. Boremaskiner og lignende slagværktøj må bruges i tidsrummet 8:00 til 20:00.
7. Boligens vedligeholdelse:
Vedrørende boligens vedligeholdelse m.v. henvises til Fjordblink's almindelige vedligeholdelsesreglement, der udleveres til alle indflyttere - eller kan rekvireres fra boligforeningens kontor.
8. Skadedyr:
Undlad at henkaste brød eller fuglefoder i anlæg og på gange. Sørg for at kælderdøre holdes lukkede og vær med til at give rotter og andre skadedyr så dårlige livsvilkår hos os, som muligt.
Godkendt på foreningens generalforsamling den 12. maj 2009.